Efter lang tids fravær, vender jeg endelig tilbage til overfladen. De sidste 18 måneder har været en hård rejse på godt og ondt. Den stod på uddannelse, viden og nye venner, men den bød også på usikkerhed, dovenskab og depression. Endestationen var en tilstand, hvor min egen hjerne spændte ben for enhver intention og efterlod mig ude af stand til at starte noget som helst, også ting som jeg rent faktisk havde lyst til. Det er utroligt frustrerende at være i konstant kamp med én selv og nu har jeg fået nok, min hjerne kan rende mig, den skal fanme ikke komme her og bestemme hvad jeg kan og ikke…