Når man har set så mange film, som jeg har, så opbygger man en viden om hvordan at de bliver skruet sammen. En films struktur, forløb og fortællingsredskaber er ofte kendt farvand. Det er mere og mere sjældent at man bliver reelt overrasket over noget som helst. Derfor ramte William Friedkins Bug måske endnu hårdere, end den normalt ville. Store dele af filmen befandt jeg mig på kanten af stolen, ude af stand til at forudsige hvad der ville ske, hvordan historien ville udvikle sig og hvordan karaktererne ville reagere på situationen. Det er en uforudsigelighed som man møder meget sjældent og hvis man støder på det, så er det…