Mødet mellem Tim Burton og Henry Selick skabte i 1993 noget helt specielt, sammensmeltningen af Burton’s dystre gotiske kreationer og Selick’s kreative og udtryksfulde stopmotion-dukker foran Danny Elfman’s mesterlige musikalske lærred var intet mindre end en fuldblods klassiker der nåede kvalitetsmæssige højder der sjældent bliver nået i en næsten uddød genre. Det er 16 år siden og der er ikke ligefrem en overflod (se computeranimeret tegnefilm for en definition af overflod) af gode stopmotion-film der er udgivet i den tid, det kan tælles på én hånd (og det er vel at mærke en af de dersens tegnefilms og dukkefilms hænder med kun fire fingre…) og selvom Tim Burton’s Corpse Bride,…