-
Super Meat Boy
En pige lavet af bandager bliver taget til fange af et ondt foster med monokel og det er op til en lille dreng af kød at redde hende. Det er setuppet til Super Meat Boy og det bliver kun mere sindssygt hen af vejen. Der kommer ikke mange hardcore platformere nu til dags og det er derfor kun en større fryd at spille Super Meat Boy. Der er over 300 baner, fyldt med kærlige tributes til gamle spil, man skal dog ikke forvente at gennemføre dem lige med det samme, alene på grund af det faktum at der er p.t. under 20 personer i hele verdenen der har klaret spillet…
-
Medal of Honor
Electronic Arts havde på forhånd så store forventninger til genfødselen af deres klassiske shooter-serie, Medal of Honor, at de satte to produktionshold til at lave spillet. Det er en underlig idé men ikke nødvendigvis en dårlig en, så længe at de to dele er gode. Det er i midlertid ikke tilfældet her. Singleplayer-delen, lavet af Danger Close Games, minder mest af alt om et fem år gammelt spil med middelmådig grafik, dårlig programmering og ligegyldigt gameplay. Multiplayer-delen, lavet af Dice der stod bag det fantastiske Battlefield: Bad Company 2 tidligere på året, virker som en tvungen hybrid mellem Bad Company og Call of Duty: Modern Warfare og det fungerer simpelthen…
-
Farewell: Leslie Nielsen [1926-2010]
Så blev det desværre tid til at tage afsked med et af de helt store komiske talenter, da Leslie Nielsen i nat tabte kampen mod sygdom og forlod os. Han var 84 år gammel. Leslie Nielsen havde en lang og produktiv karriere, der tæller omkring 70 film og knap 170 TV-serier/film. Han var konge af spoof-genren i 80’erne og 90’erne med komiske perler som bl.a. TV-serien Police Squad!, Airplane og selvfølgelig Naked Gun trilogien. Det var det der gjorde ham verdenskendt, men han startede ud som seriøs skuespiller i den klassiske science fiction film The Forbidden Planet i 1956. Desværre løb tiden fra både spoof-genren og Leslie Nielsen. Slutningen af…
-
Review | Monsters
Hollywoods store PR-maskine var hurtig til at vise Monsters som en film i stil med de mange nyere alien invasion film som District 9, Cloverfield og de to kommende Skyline og Battle: Los Angeles. Det er et af bedste eksempler på den vildledning og generel fejl repræsentation, der er blevet normen for trailers nu til dags. Monsters er ikke rigtig sammenlignelig med disse film. Der er selvfølgelig aliens, men det er overhovedet ikke det der er filmens fokus. Det er dybest set, en roadmovie om to fremmede mennesker på en lang rejse og at der så er rumvæsner i periferien, er mest af alt en katalysator for historien. Hvis man…
-
Review | How to Train Your Dragon
Der er så småt ved at ske nogle ganske bemærkelsesværdige ændringer i animationsverdenen. Bare for et par år siden, dominerede Pixar genren og det var de færreste studier der kunne nå dem bare til sokkeholderne, men sådan er det ikke helt længere. Dette skift sker ikke fordi at Pixar er faldet af på den eller noget af den art, men derimod fordi at konkurrenternes film bliver bedre og bedre. De sidste år har vi fået fantastiske animerede film som Wallace & Gromit: The Curse of the Were-Rabbit, Cloudy with a Chance of Meatballs, The Girl Who Leapt Through Time, The Fantastic Mr. Fox og sidste års oscarnominerede The Secret of…
-
Review | Mutronics aka The Guyver
[Destroy My Memories er en af de nye features her på siden og fungerer som en counterpart til Revisit of the Damned. Destroy My Memories går ud på, at jeg går tilbage og genser en film som jeg godt kunne lide da jeg var yngre, for at se om den stadig holder. En smertefuld og potentielt ødelæggende måde at revurderer sin barndom på. Sådan bare for sjov.] Da jeg var dreng, var jeg en stor fan af Manga. Jeg så i det hele taget enormt meget japanske anime og alverdens obskure science fiction serier i min barndom og tidlige ungdom. Manga produktioner som Appleseed, Macross Plus, Street Fighter II: Animated…
