-
You Complete Me #86: Call of Duty: Infinite Warfare
Det virker ikke fornuftigt, at starte en artikel med sætningen; “hvad sagde jeg?”…
-
You Complete Me #85: Neon Chrome
I direkte kontrast med det sidste spil jeg gennemførte, så er Neon Chrome noget mere typisk, nærmest som reglen frem for undtagelsen. Det er faktisk i sådan en grad, at den forventede reaktion når jeg køber et nyt spil, er “nåh, endnu en af den slags”. Jeg kan godt lide rogue-lite genren og spiller en del af dem. Jeg finder den understøttende randomness interessant, det giver illusionen af noget nyt hver gang man spiller, i stedet for det samme igen og igen som i andre spil. Jeg har brugt rigtig mange timer i spil som The Binding of Isaac og Enter the Gungeon af den grund, og jeg er altid…
-
You Complete Me #84: Type:Rider
Vi kender det allesammen, vi har oplevet dette typiske computerspilssetup et uendeligt antal gange: man styrer et sæt kolon-prikker op igennem font-typernes skrevne historie med alle de faldgrupper og dramatiske situationer som følger med på vejen… hvad mener du med, at der ikke er noget typisk ved det jeg lige sagde og jeg skulle prøve at slå ordet op i en ordbog?!
-
You Complete Me #83: Battlefield 1
Der er stor forskel på hvad der ligges i singleplayerdelen af et computerspil, både på den ene og den anden side af controlleren. Om det er hvad man forventer når man sætter sig ned med det sidste nye indkøbte spil eller hvordan man fordeler budget og tid under produktionen. Ofte spænder det helt fra glorificerede tutorials til fokuserede velovervejede historier. I first person shooters hældes der gerne til den førstnævnte, da det for det meste er en sidenote som de fleste spillereblot skal forbi for at komme til multiplayerdelen, men tendensen ændrede sig en smule i 2016. Id Software destruerede alle forventninger med Dooms brutale og suveræne campaign som uden…
-
Game of the Year
2016 var et ganske godt spilår, der var mange kvalitets oplevelser at vælge i mellem, så derfor har jeg samlet de bedste i en lille top 10, for at gøre valget lidt nemmere. The Binding of Isaac har været en kæmpe succes og har gjort stort indtryk både på den generelle spilindustri og her på siden. Det har, som den slags altid gør, resulteret i uendelige efterligninger og langt de fleste har enten været stinkende elendige og/eller forsøgt direkte at kopiere, uden at tilføje nogen form for personlighed eller kreativitet. En af de få undtagelser er Enter the Gungeon. Spillet har masser af stil, humor og personlighed. Gameplay-mæssigt føltes det…
-
Games of the Year: The Worst
PETA udgav Binding of Isaac ripoff Kitten Squad, cykelstunt-spillet Pumped BMX blev ported til PS4 af en eller anden grund, Giana Sisters blev lavet til et couch multiplayer spil og Sony gav deres Plus medlemmer brandmand rogue-liten Flame Over i 2016, fælles for dem alle er et skræmmende lavt kvalitetsniveau og selv de spil som givet væk gratis, var stadig voldsomt for dyre. Ingen af dem var dog specielt skuffende, Trials of the Blood Dragon var dog kombinationen af begge dele. Trials er et underholde og udfordrende spil og Ubisofts Blood Dragon koncept er sjovt og fyldt med potentiale, sætter man de ord sammen, er det absolut ingen af delene.…
