Anders Tankred Holm’s Game of the Year

[Anders Tankred Holm er den ene af værterne på Film Snak, en podcast hvor der overraskende nok bliver snakket om film og der måske ikke er den store plads til computerspil. Derfor tilbød jeg den plads, her er hans top 10 liste for spilåret 2017, giv den et kig og tag en lytter til podcasten, det er ganske underholdende.]

I 1998 fik jeg nogle af de største spiloplevelser, som jeg stadig husker tilbage på. Flygte fra Black Mesa som Gordon Freeman, Zerg rush vennerne i StarCraft, udforske Hyrule for første gang i 3D eller hvad med det vanvittige plottwist i Metal Gear Solid? Nu, 19 år senere, sidder jeg med samme stærke følelser som jeg husker tilbage på fra 1998. Jeg har været tilbage i et endnu større Hyrule, kæmpet om Chicken Dinners med vennerne og taget på en rejse i Finch familiens stamtræ.

2017 har været et fremragende år for computerspil, og her er mine favoritter.

10. Wolfenstein 2: The New Colossus

I rollen som BJ Blazkowicz plaffer du nazister i et alternativt univers hvor fascisterne vandt 2. verdenskrig. Wolfenstein 2 er ikke den bedste shooter, og våbenudvalget bliver hurtigt trivielt, men i stedet byder den på en fantastisk underholdende historie. Der er nogle vanvittige episoder i spillet, episoder som jeg aldrig har set i andre computerspil, og som jeg sent vil glemme.

9. Golf Story

Man behøver ikke være golf elsker for at nyde denne lille perle til Nintendo Switch. Golf Story er en underlig krydsning mellem et regulært golfspil og RPG, og som passer perfekt til den håndholdte Switch. Præsentationen er simpel, men jeg blev fanget af de små sjove missioner og dialogen med de andre karakterer i golf klubben – og golf delen er heller ikke dum.

8. Horizon Zero Dawn

Jeg havde ikke set den komme, at Guerrilla Games skulle lave et spil jeg ville bryde mig om. Deres tidligere spil, Killzone serien, har jeg altid fundet kedelige, grå og med fuldstændig ligegyldige karakterer. Horizon er det komplet modsatte. En fantastisk flot og farverig open-world verden, og fra første gang man møder protagonisten Aloy, så ved man at spillet er noget helt særligt. Fik jeg nævnt at man kæmper mod robot dinosaurer med bue og pil!

7. Hellblade: Senua’s Sacrifice

I rollen som Senua, som lider af en voldsom psykose, er man i underverdenen Helheim for at finde sin elskede Dillion. Det lyder meget tungt, og det er det egentlig også, men spillet har en unik og seriøs tilgang til sorg og mentalt helbred – alt sammen båret af årets bedste stemmeskuespil.

 

6. Assassin’s Creed: Origins

I skrivende stund har jeg endnu ikke gennemført AC: Origins (40 timer inde), spillet er enormt! Jeg kan dog med sikkerhed sige, at det er det 4 bedste Assassins Creed spil siden Brotherhood. De har skruet ned for det frustrerende fremtids bavl, og i stedet koncentreret sig om at lave en flot verden. Denne gang sat i Egypten, med alt fra store ørken vidder til flot realiserede byer som Alexandria. Derudover nyder jeg at spille som Egyptisk super sherif, Bayek, og få opgraderet alt hans våben og udstyr.

5. Nidhogg 2

Jeg har ikke tal på de timer min kæreste og jeg har råbt af hinanden på sofaen mens vi har spillet Nidhogg. Spillet er perfekt balanceret, så både erfarne og nye spillere kan være med. Nidhogg 2 har derudover tilføjet forskellige våben og nye baner som giver god afveksling. Det er det perfekte sofa-spil.

4. What Remains of Edith Finch

En af de spil der bare skal spilles, og det er bedst at gå ind med så lidt information som muligt. Spillet er 100% fokuseret på at fortælle den gode historie, og det er med god grund at den fornyeligt vandt “Best Narrative” til The Game Awards. Ligesom Firewatch eller Gone Home, så er det et spil min kæreste og jeg nød sammen, ligesom en god film – vi skulle bare vide mere om Finch familien.

3. Super Mario Odyssey

Det er mit favorit 3D Mario spil, og måske en af de mest vellavede og gennemførte spil jeg nogensinde har spillet. Hver eneste verden er unik og tæt med mange små detaljer man har lyst til at opdage. Jeg er nu 743 måner inde, og jeg har i sinde at finde de sidste!

2. PlayerUnknown’s Battlegrounds

Ikke siden de gode gamle LAN dage, har jeg haft det så sjovt med et multiplayer spil. Battlegrounds er, modsat Mario, et frygteligt fejlfyldt spil, men det skaber stadig rammerne for fantastiske kampe, og en af de få spil der kan få nerverne helt frem hos mig. Hver eneste dag på arbejde, snakker vi om de seneste oplevelser vi har haft i spillet, og planlægger den næste strategi der skal prøves. Jeg er sikker på, at jeg også i 2018 vil spille mange timer PUBG.

1. The Legend of Zelda: Breath of the Wild

Et open-world Zelda spil, tilgængelig på en håndholdt Switch, det var den perfekte kombination for mig i 2017. Spillet kan ikke tilbyde den samme grafiske detaljegrad som f.eks. Horizon, men den skaber alligevel den mest interessante open-world verden jeg har spillet. Jeg havde lyst til at finde hvert eneste Shrine, klatre på det højeste bjerg, løfte hver en sten og snakke med hver eneste beboer i Hyrule. Det er et mesterværk af et spil, og et spil jeg vil vende tilbage til år efter år.