One Impression

Denne artikel blev en smule forsinket på grund af en tiltrængt tur i det jyske, men efter en snes dage med Xbox One, vil jeg kort med alt for mange ord give mine first impressions.

The System

Det første der mødte mine øjne, da jeg tændte min nye Xbox One S, var på nippet til at få mig til at slukke igen. Ikke nok med at Microsoft’s nye styresystem er ufatteligt grimt, så bliver man også mødt med den samme nedladende tone som på en standard Windows 10 installation.

Jeg ved godt at det ikke reelt er nedladende, det er ment venligt, uformelt og beregnet til at få selv den dummeste bruger med, men jeg er hverken 10 år gammel eller idiot og sætninger som “Hej Karsten, lad os hjælpe dig videre” og “Ups, der gik noget galt” lyder enormt som om man taler ned til én i mine øre og jeg hader det.

Efter jeg havde sundet mig lidt og fik lavet en masse små justeringer, så fik jeg faktisk startsiden til at se halv-acceptabelt ud (så godt som jeg nu kunne, der er stadig masser af ujævne tekst-justeringer og tomme felter) men det er på ingen måde rigtig godt. Det som irriterer mig mest, er at det ikke er consistent, det er forskelligt fra sted til sted, fra ting til ting og skærer i mine øjne. En menu skal være ens fra element til element, det gør det nemmere at finde rundt, det andet er bare træls.

Det største problem er dog, at det er sindsygt langsomt. Der er stort set delay på alting, af forskellig grad. Nogle kortere, som at ens profil ikke opdaterer med det samme eller den lige skal tænke over det, når man kigger på achievements. De lidt længere som at jeg ikke kan scrolle ned til den information jeg skal bruge på storen, fordi den lige skal loade alle mulige bruger-videoer og billeder som jeg ikke skal bruge til en skid. Den værste er dog, at det sagtens kan tage flere minuttter at loade ens tilgængelige spil, det er simpelthen bare ikke orden. Det kan selvfølgelig godt være lidt af et luksusproblem, da jeg har mere end 300 tilgængelige spil på min profil, men det har jeg også på min Playstation og der kommer det med det samme.

Et sted hvor Xboxen er meget hurtigere end Playstation, er download hastighederne. Downloads på Sony’s maskine har aldrig været specielt hurtige, men i sammenligning med Microsoft’s er de til grin. Det kan sagtens gå 10 til 30 gange hurtigere at hente noget, alt efter hvad man henter, det er super rart.

Nogen vil måske sige, at det er lavet til man aldrig skal være ude af spillet og bare hoppe fra ting til ting, men sådan fungerer min hjerne ikke. Jeg er inde i et spil, hvis jeg spiller det. Jeg er på storen, hvis jeg leder efter ting at købe. Præcis lige som min Windows desktop, så har jeg ikke en million ting åbne, bare for at have dem åbne. Jeg starter et program, hvis jeg skal bruge det, hvis jeg ikke bruger det… så bruger jeg det ikke, det virker ganske simpelt.

Sådan som det er nu, virker det bare ikke som et færdigt styresystem, for ikke at snakke om et som har ude i et par år og har mange opdateringer bag sig. Der er bestemt ingen som siger at Sony’s OS er perfekt, men den gør hvad den skal. Jeg kan hurtigt finde frem og tilbage mellem de ting jeg skal bruge, der er minimal forsinkelse og så er det consistent.

The Achievements

Der var engang hvor jeg faktisk var hardcore completionist og aktivt jagtede achievements, på samme måde som jeg søgte at gennemføre et spil 100%, finde alle collectables og udforske enhver secret. Det har jeg heldigvis sluppet (næsten) helt af med, da jeg følte at det rev mig ud af min indlevelse i det pågældende spil, generelt var en hæmsko for min spiloplevelse og så tog det ofte alt for goddamn lang tid.

Det betyder dog ikke at jeg hader achievements nu, tværtimod syntes jeg stadig at det er en rigtig god idé. Det er altid rart at få et skulderklap når man klarer et eller andet, virtuelt eller ej, og Microsoft har formået at finde en god lille måde at udvide konceptet på. Nu når man unlocker en achievement, er de enkeltvis representeret af billeder i god kvalitet. PS4’en tager et billede, når man får et trofæ, men der er ingen garanti for at det er flot eller brugbart, her har spilskaberen udvalgt passende billeder, concept art eller lignende og de passer perfekt som baggrundsbilleder til ens konsol. Det er en lille ting, men det er sgu meget cool.

Sony og Microsoft stjæler lystigt fra hinanden, hvilket er tydeligt med Achievements og de har nu også fået sjældenhedsprocenter som på PS4. Jeg kunne godt tænke mig at de gik hele vejen og stjal alt fra hinanden og samlede systemerne, for jeg kan godt lide elementer fra hver. Jeg kan godt lide idéen om bronze, silver, gold og platinium trophies, men jeg kan også godt konceptet med det faste pointsystem med 1000 points for hvert spil. Xbox har også nogle interessante ting til dem der godt kan lide stats; der er et monthly leaderboard hvor man bliver sammenlignet med vennerne, andre stats som spilletid, headshots eller whatever og så kan man løbende følge ens progress mod den næste achievement, mens man spiller et spil. Det er ganske små fornyelser, men det virker.

The Controller

Xbox controlleren har altid passet godt til min lange fingre. Formen, vægten og de forskudte sticks gør at den bare ligger godt i mine hænder, og før i tiden vandt den hands down bedste controller i konsol-verdenen. Sony oppede sig dog voldsomt med deres Dual Shock 4, konkurrencen er nu tættere end nogensinde og som det ligger nu, har begge controllere vinder-argumenter og en perfekt controller ville, mere end nogensinde, være en blanding af de to.

De forskudte sticks fungerer stadig fremragende, jeg er dog ikke helt sikker på om den fordybede overflade er en god idé. Controllerens triggers er industriens bedste og tilføjelsen af et mere detaljeret rumble-system er interessant, men desværre er der ikke mange spil som bruger det. Til gengæld er de resterende knapper, bumpers og de analog d-pad på ingen måde på højde med Sonys og så ved jeg ikke om brugen af almindelige batterier, er den rigtige vej at gå.

THE GAMES

Men i virkeligheden så er alt det lettere ligegyldigt, fordi Xbox’en blev jo erhvervet så jeg kunne prøve de spil som jeg ikke kunne på den anden side af hegnet. Jeg glæder mig til at finde ud af om det stadig er mere badass at møde aliens hvis man har en motorsav i Gears of War 4, om Australiens smukke natur egner sig til hurtige biler i Forza Horizon 3, om det bliver kedeligt at se en tv-serie mens man spiller i Quantum Break, om der stadig er liv i de gamle drager i Crimson Dragon, om SWERY stadig er bindegal i D4: Dark Dreams Don’t Die, om en tegneserie artstyle gør min strategi bedre i Massive Chalice, om det er nemmere at lave headshots hvis det hele er abstrakt i Super Hot, om Recore er den naturlige udvikling af Mega Man og hvor lang tid jeg holder til 90’er extreme attitude i Sunset Overdrive… når det kommer til stykket, så er maskinen i hus, alene for at nyde den majestætiske skønhed af Ori and the Blind Forest.

Jeg ser selvfølgelig også frem til en håndfuld eksklusive titler i fremtiden (forhåbentlig bliver der annonceret flere til E3) så som storby superhelte-kaos i Crackdown, zombie coop i State of Decay 2, oldschool zelda-lignende eventyr i Below, gamle tegnefilm blandet med sidescrolling action i Cuphead og “Firewatch in space” i Tacoma.

Hvis alt går vel, så kommer der nok anmeldelser af nogle af disse spil og måske endda skrevet mere om forholdet mellem Xbox og Playstation, nu når jeg har begge.