GaGa Says

DECIX: Fus Ro Dah

Bag dagens låge drager vi på jagt efter drager, mens en drager bringer dragée fra landsbyen.

Mange ting har ændret sig siden jeg skrev denne anmeldelse, jeg har brugt uendelige timer i Dark Souls serien, Dragon’s Dogma, Middle-Earth: Shadow of Mordor, Dragon Age og gav Game of the Year 2015 til The Witcher: Wild Hunt. Fantasy er stadig ikke min fortrukne genre, men jeg kan ikke benægte at alle disse spil er særdeles fremragende og jeg har elsket hvert sekund som jeg har tilbragt i deres eventyrlige verdener. Det startede med Skyrim.

Skyrim er lige udkommet i en special edition med pyntet grafik og alt ekstra content. En udgivelse som jeg har ingen intentioner om at købe, ikke fordi spillet er blevet dårligere med tiden eller at jeg har mistet interessen, men af den simple grund at jeg ikke har tid til at ligge endnu hundredevis af timer i Bethesdas mesterværk. Jeg er simpelthen nød til at holde mig væk, bare fordi jeg gerne vil lave en smule produktivt de næste måneder.


GAME REVIEW: SKYRIM

Jeg har en noget atypisk indgangsvinkel til Skyrim. Jeg har ikke spillet nogen af de tidligere spil i serien, heriblandt kæmpehittet Oblivion. Jeg er ikke den største fan af fantasy eller eventyr genren generelt. Jeg har aldrig fundet first person melee konceptet tilfredsstillende som et gamedesign-valg og da spillet først blev annonceret, vil jeg indrømme at jeg var pænt ligeglad.

I mellemtiden tøede min modstand mod flere af disse elementer langsomt op, omend ved hjælp af nogle utraditionelle metoder. Jeg spillede selvfølgelig både Bethesdas eget Fallout 3 og Obsidians Fallout: New Vegas, men de var science fiction rollespil med en helvedes masse guns, så de hjalp mig på ingen måde tættere på Skyrims fantasy verden eller idéen om at jeg skulle tæve folk i første person.

Hjælpen kom overraskende nok igennem min iPhone. Jeg har lagt mange timer i sidste års bedste mobilspil, Infinity Blade og det nyere, Dark Meadows, baseret på mange af de samme koncepter. Begge spils fine implementering af sværdkamp åbnede min tanke-gang op for idéen om at det måske også kunne fungere i et “rigtigt” spil. November krøb tættere på og den massive hype omkring Skyrim blev kun større, så jeg besluttede at give spillet en chance. Der kunne jo ikke ske noget ved at prøve spillet og så ligge det til side, når der udkom andre mere interessante spil. Sådan, må jeg efter mange timer erkende, skulle det ikke være.

Landsbylivet er en smule anderledes når man er helt. (image credit: Bethesda Softworks)

Jeg havde bestemt ikke forventet, at jeg ville blive helt og aldeles opslugt af Bethesdas episke verden. Den enorme og levende verden i Skyrim, er så fyldt eventyr, gode historier og generelt spændende indhold, at det truer med at overvælde én allerede fra starten. Det er selvfølgelig lidt af et luksusproblem, men jeg har lagt over 70 timer i Skyrim og jeg føler på ingen måde at jeg bare er tilnærmelsesvis færdig. Så man kan roligt forvente, at give afkald på al sin fritid, hvis man sætter skiven i maskinen. Det betyder dog intet med hundredevis af potentielle spilletimer, hvis kvaliteten ikke er i top. Heldigvis er enhver quest-line, lige fra hovedhistorien til den mindste sidemission, godt skrevet, interessant og føles unik.

Måske skulle man bare dem klare det der selv… (image credit: Bethesda Softworks)

Levelsystemet er et af Skyrims bedste elementer. Hvor man i andre rollespil, inklusive Bethesdas tidligere spil, sætter points i forskellige kategorier hver gang man stiger til et nyt level, så bliver éns evner naturligt bedre i Skyrim, jo mere man bruger dem. Det vil sige, at hvis man foretrækker store tohåndssværd, så bliver man automatisk bedre til den slags angreb hen af vejen. På samme måde som hvis man leger rundt med smedejernet, så får man mulighed for at lave bedre rustninger og våben senere i spillet. Det er et system som giver uendeligt meget mere mening end de normale rollespils skillsystemer og jeg kan kun håbe, at det er noget som kommer med i alle andre spil af denne slags fra nu af.

Et af de mange episke momenter i livet som Dragonborn. (image credit: Bethesda Softworks)

Nu har jeg skrevet en masse ord om Skyrim, men jeg har stadig ikke nævnt hvad jeg elsker allermest ved spillet, nemlig drager. Disse majestætiske skabninger er spillets omdrejnings-punkt og aldrig har drager været så fremragende præsenteret, som de er her. Hvert enkelt møde med disse bevingede væsner er skræmmende, intenst og episk.

Spillet er dog ikke helt fejlfrit. Vanen tro, det er trods alt et Besthesda spil, så er det umuligt at undgå diverse bugs og glitches. Man kan risikere at sidde fast i grafikken, at få en mission flere gange og det er ikke altid man kan forvente at spillets AI gør som den skal. Derudover mangler kampsystemet lidt finpudsning, kortet gør det ikke nemt at finde rundt og gåderne er uinspirerede, men det er bestemt ikke nok til at trække ned i den samlede vurdering. Jeg har svært ved at forstille mig en situation, hvor Skyrim skulle få mindre end en topkarakter og jeg anbefaler alle, at man tager en rejse til denne eventyrlige verden. Jeg kan love at der bliver snakket meget mere om Skyrim i næste måned, når man begynder at udvælge årets bedste spil.

Udgiver: Bethesda Softworks  Studie: Bethesda Softworks  Format: Xbox 360, Playstation 3, PC, Xbox One, Playstation 4 Antal Spillere: 1  Cirka Spilletid: 70-200+ timer

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.