Film Review,  Movies,  Nights of Horror

Review | Twixt

En gang i mellem må man tage et skridt tilbage og anerkende, at man har ingen idé om hvad fanden der foregår. Nogle vil måske argumentere, at det sker oftere for mig end de fleste, men efter man har set Twixt, kan vi alle tage det skridt i fællesskab.

Twixt ligner et afvist pilotafsnit til en billig tv-serie, skabt af en prætentiøs instruktør som blev smidt ud af filmskolen, på grund af manglende talent og i stedet for at tage det som et tegn, besluttede han at lege rundt med sit digital-kamera og kalde resultatet en film. Hvis det var tilfældet, kunne jeg nemt have ignoreret filmen, på samme måde som jeg gør ved et utal af andre amatøragtige gyserfilm som står på den nederste hylde i videobutikken.

twixt1
Val Kilmer leder desperat efter spor af hans forsvundende karriere. (image credit: American Zoetrope)

Problemet er bare, at Twixt ikke er lavet af en eller anden tilfældig falleret filmskoleelev og hans venner. Twixt er skrevet og instrueret af Francis Ford Coppolla mens rollelisten inkluderer skuespillere som Val Kilmer, Elle Fanning, Bruce Dern og David Paymer. På papiret lyder en film skabt af manden bag The Godfather og Apocalypse Now, en konstant undervurderet skuespiller, et af de bedste nye talenter og et par solide karakterskuespillere som en fremragende idé med mesterværk potentiale, men et eller andet sted på vejen er noget gået gruligt galt. Twixt er ganske enkelt en afskyelig grim film, badet i alle de værste problemer som plejer at plage digitalfotografering, flade og døde billeder uden nuancer eller dybde. Derefter er det kørt igennem en computer og color corrected langt ind i helvede, med day-for-night optagelser, kunstigt lys og desperat farvemarkeringer. Det er en af de grimmeste film i lang tid.

twixt2
Som et af Hollywoods lysende nye talenter, er Twixt nok en film som Elle Fanning forsøger at glemme hurtigst muligt. (image credit: American Zoetrope)

Et stykke af vejen, kunne jeg måske have set igennem fingre udseendet, hvis filmen havde andet at byde på, men så heldig er man ikke. Historien er tåbelig, ulogisk og kedelig, mens de ellers så gode skuespillere går i søvne gennem hver en scene. Twixt kan ikke anbefales på noget plan og det er en gåde, hvorfor den overhovedet eksisterer.

horror-1

Instruktør: Francis Ford Coppolla  Forfatter: Francis Ford Coppolla  Medvirkende: Val Kilmer, Elle Fanning, Bruce Dern, Ben Chaplin, Joanne Whalley, David Paymer, Anthony Fusco og Alden Ehrenreich  Udgivelsesår: 2011  Land: USA  Spilletid: 88 min

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.