Motörhead

[Jonas Kostending, en god ven af siden, har startet et fællesskab på Facebook med formålet at dele god musik og musikalske oplevelser. Jonas skriver gode og interessante musikhistorier, ofte med stor personlighed. Disse historier vil jeg gerne være med til sprede, så derfor finder nogle af dem nu vej til gagathemovies.com. Hvis man vil vide mere, så hedder gruppen Audio og kan findes her.]

I anledning af ugens nye Motörhead udgivelse, ”Aftershock”, fik jeg helt lyst til at høre noget af det gamle.

Vi kan også lige så godt fejre et 33års jubilæum samtidig nu vi er i gang, for d. 27. oktober 1980 udkom singlen og titelnummeret til Motörheads fjerde album ”Ace of Spades” nemlig.
I kender den med sikkerhed alle sammen, selv jer der ikke er særlig velbevandrede indenfor metal/hård rock, da sangen er blevet den ultimative Motörhead-anthem, og er blevet brugt et utal af gange gennem tiden i mange andre sammenhænge. Det er i dén grad blevet en rock-klassiker – albummet er blevet kaldt ’one of the best metal albums by any band, ever’ – og har haft stor indflydelse på udviklingen af bl.a. thrash metal.

Bandet har siden dannelsen i 1975 haft flere forskellige line-ups. I dag er det halv-svenske Mikkey Dee på trommer (fra 1992) og Phil Campbell på guitar (fra 1984), men i 1980 da ”Ace of Spades” udkom, var det med ”Fast” Eddie Clarke på guitar og Phil ”Philty Animal” Taylor på trommer. Men med legenden, ikonet og grundlæggeren Ian Fraser Kilmister (bedre kendt selvfølgelig som ”Lemmy”) på vokal og bas, som karismatisk, letgenkendelig frontfigur, har Motörhead for mig (dog med begrænset kendskab, indrømmet!) altid stået for det samme uanset hvem han ellers har spillet sammen med: ufiltreret, kompromisløs, in-your-face ROCK N’ ROLL.
Det kan man kun have respekt for!

Jeg troede ellers her i løbet af sommeren, at Lemmy var ved at synge på sit sidste vers. Motörhead måtte aflyse hele deres sommerturné. Han var syg længe, rygterne gik på at han havde hjerteproblemer, nogle medier mente at vide at det var et ’hæmatom’, eller en svulst, der måtte opereres. Lemmy faldt desuden ned af en trappe på et hotel i Göteborg, hvor han skadede sin hofte, og var lang tid om at komme sig. Da de endelig viste sig på scenen igen, på dette års ”Wacken Open Air”, måtte Motörhead opgive koncerten efter blot et kvarters tid, da Lemmy simpelthen kollapsede i varmen, og måtte køres akut på hospitalet.
Lemmy skulle heldigvis være i bedring – selv siger han nonchalant om hele situationen: ’It was nothing; I’m over it’.

Men der er heller ikke noget at sige til, hvis Lemmy efterhånden er lidt slidt i kanterne. Han bliver 68 til jul, og har om nogen udlevet det vilde rockstjerne-liv med ’sex, drugs & rock n’ roll’. Han har været i gang uafbrudt: har konstant turneret, festet og lavet plader. Jeg tror han har overlevet årtier på en diæt udelukkende bestående af Jack Daniel’s, smøger og speed. I hvert fald har Lemmy angiveligt bl.a. konsumeret en flaske Jack D om dagen, hver dag, siden han var 30, været på alle stoffer man kan forestille sig på nær heroin og morfin, og været i seng med 1200+ kvinder. Efter eget udsagn, gik han udelukkende ind i ’branchen’ pga. pigerne. Han var alt for grim til at få de smukke kvinder til at smide trusserne, medmindre han havde en guitar i hånden. Dengang var det endda ligegyldigt om han kunne spille på den eller ej, fortæller han.

En ’larger than life’ karakter med rigtig mange legender og myter tilknyttet, som I nok kan fornemme.
Audio håber han bliver ved lidt endnu, selvom han jo postulerer i ”Ace of Spades”:
’You know I’m born to lose, and gambling’s for fools,
But that’s the way I like it baby,
I don’t wanna live for ever,
And don’t forget the joker!’