Good News / Bad News,  News

A Good News / Bad News Thing: May

Det er lang tid siden, at jeg har samlet nogle nyheder og skrevet en Good News / Bad News post, men det gør jeg så nu.

THE GOOD

fichtner-turtles

Man kan have mange bange anelser om den kommende Michael Bay producerede reboot af Teenage Mutant Ninja Turtles. Eksempelvis at vores padder nu pludselig er fra rummet, at April O’Niell skal spilles af Megan Fox og filmen bliver lavet med motioncapture, men en ting står dog ud som et lyspunkt. William Fichtner (Drive Angry, The Dark Knight, Prison Break) er blevet castet i “en velkendt og prominent rolle i universet” og det vælger jeg at tolke som at han skal spille paddernes nemesis Shredder, alene fordi at det ville jeg fandeme gerne se.

robocop-detroit

Efter en masse rygter og løs snak, så er det endelig en kendsgerning, Detroit får deres Robocop statue. Man kan argumentere for at det som byen i virkeligheden havde mere brug for, var en rigtig robocop, men teknologien lader vente på sig.

psplus

Playstation Plus fortsætter med at impornere og det er faktisk på det stadie, at jeg vil påstå hvis man har en Playstation 3 og godt kan lide computerspil, så burde man have et abonoment. Det er længe siden at jeg stoppede Gold-betalingerne på Xbox’en, fordi det ikke blev brugt, men PS+ er tydeligt pengene værd. Servicen har givet mig spil som Sleeping Dogs, Vanquish, Just Cause 2, Hitman: Absolution, Machinarium, Dead or Alive 5, Little Big Planet 2, The Cave, Joe Danger: The Movie, Okami HD og Deus Ex: Human Revolution samt en masse rabatter. Hvis man oven i købet er en af dem som ejer en Playstation Vita, ville det næsten være idioti ikke at være medlem. I juni kommer der nye gratis spil blandt andet Demon’s Souls, Ico HD, Shadow of the Colossus HD og Kingdoms of Amalur.

abc2

Man kan måske undre sig over hvorfor annonceringen af ABCs of Death 2 står under de gode nyheder, nu når den første var rædselsfuld, men som jeg sagde i min anmeldelse så kan jeg lide konceptet og vil gerne se hvad nye instruktører kan gøre med det. ABCs of Death 2 forsætter den internationale blanding med folk som Vincenzo Natali (Cube, Splice), Álex de la Iglesia (The Last Circus), Rodney Ascher (Room 237), Bill Plympton (I Married a Strange Person) og Soska sisters (American Mary). Der er ingen garanti for at det bliver godt, nærmest det modsatte, men mon ikke der er nogen interessante idéer i mellem.

ratchet-clank-movie

Man har snakket om idéen lige siden det første spil, men nu kommer der endelig en Ratchet & Clank film. Sony har besluttet at lave en computeranimeret spillefilm med deres sjove og skøre maskotter i hovedrollerne. De laver også en direkte-til-dvd Heavenly Sword film, hvilket giver væsenligt mindre mening.

Jeg har tidligere sagt, at folk var for hårde ved Chronicles of Riddick da den udkom, det var på ingen måde en dårlig film, men den bestemt ikke på niveau med Pitch Black. Nu har vi så fået plakat og trailer til den nye film, som bare bærer titlen Riddick og det ligner en blanding af de to tidligere film. Der er stadig mange computereffekter, men der er potentiale.

Nicolas Cage sniger sig nu også med i denne nyhedsartikel. Vores elskede CrazyCage havde tilsyneladende brug for penge og har derfor lavet en kinesisk bilreklame, i det mindste er den cool og hans hår er fantastisk.

 

THE BAD

harryhausen

Så mistede vi endnu en af de helt store. Special Effects pioneren Ray Harryhausen er desværre gået bort, han blev 92 år. Harryhausen revolutionerede filmverdens praktiske effekter og frontmand for nogle af de første stopmotion tekniker. Hans CV tæller film som Clash of the Titans, Jason and the Argonauts, The 7th Voyage of Sinbad og One Million Years B.C. Han var en vigtig mand for filmhistorien og han fortjener al den anerkendelse han kan få.

wilnd-bunch-smith

Jeg kan sådan set godt lide Will Smith, men idéen om at han vil genindspille The Wild Bunch med ham selv i hovedrollen, lugter langt væk af at han fortryder at han ikke sagde ja til Quentin Tarantino’s Django Unchained og nu vil han desperat have sin egen western. Forhåbenlig bliver den i de mindste bedre end Wild Wild West

24-12

Efter mange år med endeløse rygter, så vender Jack Bauer endelig tilbage, men det bliver dog ikke i den film som alle blev ved med at snakke om. 24: Live Another Day markerer seriens tilbagekomst på den amerikanske kanal Fox, men det er ikke helt som det var engang. Denne gang bliver det nemlig 12 episoder af en times længde, ja jeg ved det godt, det er kun en smule imod hele seriens koncept. Jeg kunne godt lide Kiefer Sutherland i rollen som Jack Bauer, men kom nu videre.

The Asylum har, som bekendt, gjort det til firmapolitik at stjæle fra Hollywood og udgive deres kopier, i et forsøg på at snyde de mindre begavede kunder i videobutikken. I år er ingen undtagelse, så mens Hollywood udgiver Guillermo Del Toro’s Pacific Rim, så ser The Asylum sit snit til at bedrage med Atlantic Rim. Traileren er herover og som man kan se, så ser det lige så forbandet elendigt ud som det plejer for firmaet. De burde slet ikke have lov til at gøre hvad de gør, men jeg ender jo nok med at se filmen alligevel, i det mindste bare for at kunne skrive noget om elendigheden.

angry-birds-movie

Angry Birds var et middelmådigt spil som pludselig fik kæmpemæssig succes og fred være med det. Men så begyndte udgiveren Rovio at vride hver eneste lille dråbe ud af deres barn, på en måde som selv ikke George Lucas kunne drømme om. Der kom uendelige ligegyldige versioner af det samme spil, de begyndte at sælge alt lige fra slik til klokkeradioer i fuglenes billede og til næste år kan vi også glæde os over en Angry Birds film… seriously fuck you, Rovio!

Namco Bandai annoncerer Pac-Man and the Ghostly Adventures… mere behøver jeg ikke at sige.

THE BROKEN

dust-514

Jeg dowloadede DUST 514, den nye online shooter som foregår i det samme univers som MMO rollespillet EVE Online, alene for at se hvad det var for noget. Ikke nok med at man skal vente på Sonys langsomme servere og derefter vente på at spillet installerer, så skal man gudhjælpemig downloade en patch som fylde lige så meget som selve spillet. Det er for tåbeligt, hvad med at man bare downloade det hele fra starten, i stedet for denne trættelige proces. Spillet i sig selv er middelmådigt.

xbox-infinity

Som en lille ekstra ting under Broken banneret, så tager jeg sorgerne på forskud og gætter på fremtiden. I den kommende uge annoncerer Microsoft deres NEXTBOX 720 INFINITY, eller hvad den nu kommer til at hedde og jeg melder hermed ud, at jeg tror simpelthen ikke at de er opgaven klar. De er blevet alt for arrogante i denne generation, lige som Sony var efter Playstation 2s kæmpemæssige succes, så jeg tror at de tager kunderne for givet og fokuserer på alle de forkerte ting. Det bliver sikkert en masse mediepartnere, mere Kinect, alt for få spil og ingen innovation. Selv hvis rygterne taler sandt og de har eksklusivitet på Call of Duty, betyder det intet i min bog, det er flere år siden at det spil var interessant. Jeg er parat til at stå til grin i næste uge, hvis jeg tager fejl og det hele er fantastisk. Jeg håber virkelig at jeg tager fejl, men jeg har bange anelser.

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.