All Your Christmas… Day 13

Jeg lovede i starten af måneden flere historier om min lillesøster og det løfte har jeg tænkt mig at holde. Jeg har spillet computerspil hele mit liv, noget som man bestemt ikke kan sige om min søster, men hun har stadig formået at snige sig med i nogle af mine gaming memories. Eksempelvis så var hendes spillestil i Mario Bros, til den originale Nintendo, noget helt specielt. Hver gang Mario skulle lave et lille hop, fulgte min søster loyalt trop, med både controller og krop. (Ved ikke hvorfor jeg lige blev Dr. Seuss for sekund, det skal ikke ske igen) Som den hånlige lille møgunge som jeg nu engang var, så var jeg jo nød til at drille hende. Min søster fik dog det sidste grin, for da jeg skulle imitere det lille hop, rev jeg så meget i controlleren, at spillet røg ud af maskinen og alle min dyrebare fremskridt gik tabt.

En anden gang havde en lokal elektronik-butik en konkurrence, hvor man kunne vinde en SEGA Master System. Man skulle blot komme forbi og sætte en tid i racer-spillet Pole Position, så ville den bedste gå hjem med både maskine og spil, når dagen var ovre. Min søster var bare taget med, så hun ikke skulle sidde og kukkelure i bilen, men hun skulle da også have lov til at prøve. Jeg grinte lidt til migselv, for en pige kunne jo ikke finde ud af sådan noget. Atter engang fik hun det sidste grin, for ikke nok med at hun slog min tid, men hun slog alles og hun fik maskinen med hjem, så den kunne stå der som et evigt minde om mit nederlag. Awesome.

Siden har jeg holdt mig fra at spille imod hende, ikke fordi hun spiller computerspil mere eller at jeg på nogen måde tror hun kunne vinde, men fordi hvis hun vandt, så er jeg jo nød til at holde op med at spille computer og lære at spille mikado eller sådan noget. Det gider jeg ikke, mikado er kedeligt…