2011,  Best Ofs

MMXi: Best Horror

Runners-Up: Stake Land, Julia’s Eyes, Rare Exports og Tucker & Dale vs. Evil

Der var bestemt ikke nogen overflod af kvalitets horror i 2011, det stod så slemt til at der faktisk var forsvindende få rendyrkede horrorfilm og et endnu mindre antal, som jeg kan kalde klassikere og som jeg kunne forestille mig at komme tilbage til i fremtiden. Selv om årets gyser-uge, Nights of Horror II, gik meget bedre end forrige år, så kom der heller ikke megen hjælp fra den side. Jeg vil dog nævne The Ruins og Bug, begge fra den uge, som var fremragende horrorfilm, men desværre falder udenfor tidsrammen for nomineringerne til denne kategori.

Stake Land var det tætteste man kom på en rendyrket horrorfilm i 2011. Jim Mickles dystre vampyr/dommedags/overlevelsesfilm var skræmmende og velspillet. Det var egentlig The Road med en ekstra dosis vampyrer og det var præcist så godt som det lyder. Julia’s Eyes tilhører den gamle skole af horror-thrillers, som lever mindst lige så meget på sin stemning som sin historie. Det var en af den slags film, hvor det var det der blev antydet som var uhyggeligt, mere end det der var åbenlyst. Filmen har meget til fælles med Pang brødrenes The Eye og selv om den ikke er lige så god, så er den stadig værd at se.

En gyserfilm sat i juletiden og med julemanden som den frygtindgydende trussel, er ikke noget man ser så tit, men den finske Rare Exports bar sit særpræg med glæde. Tucker & Dale vs. Evil var lavbudgets horror-komedie i bedste Evil Dead stil. Den legede med alle de kendte gyser klichéer i yderst godt humør og med spandevis af blod.

Trolljegeren så found footage genren gennem sin helt egen optik og var en ubeskriveligt mere interessant film på grund af det. Filmen var rigtig godt skruet sammen, stemningen og humoren hjalp historien fornemt på vej og de altafgørende trolde var fantastisk visualiseret. Så selv om året ikke var det bedste for alle dem som elsker horrorfilm, så fik man stadig film som Trolljegeren, film som prøver at gøre noget specielt og lykkedes.

Creator of gagathemovies.dk , writer, lover & hater of movies, games and television...and by the way, this bio is broken!

Got Something to Say?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.