Review | The Mist

[Revisit of the Damned er en af de nye features her på siden og fungerer som en counterpart til Destroy My Memories. Revisit of the Damned går, i al sin enkelhed, ud på at gense en film som jeg tidligere har fordømt og se om jeg tog fejl den første gang. En ekstra chance om man vil.]

Det sker af og til, at man går ind til en film med fuldstændig malplacerede forventninger. Om det så er fordi at filmen er solgt forkert af dens marketing, ens egne forvirrede over-bevisninger eller en helt tredje ting. Hvis man er offer for dette, så er det næsten umuligt at ryste af sig og der er nærmest garanti for at filmen aldrig rigtig falder i hak for en.

Stephen Kings The Mist er, for mig, et perfekt eksempel på dette. Jeg gik ind til The Mist med forventningerne om en moderne monsterfilm og det er filmen på ingen måde. Som resultat hadede jeg filmen og det eneste jeg kunne lide var stort set slutningen. Jeg forsøgte herefter ihærdigt at glemme filmen, men den blev ved med at dukke op i samtaler, podcasts og lignende. Den var som en slem sygdom som man aldrig helt kan komme af med.

Med tiden blev jeg træt af at man blev ved med at høre om den og besluttede mig derfor, som en del af Revisit of the Damned, langt om længe at gense filmen. Jeg gav filmen de bedst mulige omstændigheder, ved at se Frank Darabonts directors cut og i sort/hvid som oprindeligt var Darabonts vision. Efter gensynet er en ting åbenlys og den korte version er, at jeg tog fejl. Hør godt efter, kære læser og internettet generelt, for det er ikke noget som jeg anerkender ofte. Jeg tog fejl. Den lange version er, at der er mange ting at hente her.

Efter et voldsomt uvejr, indhylles en lille by i Maine af en altdækkende tåge. En gruppe af byens folk søger tilflugt hos den lokale købmand. Heriblandt kunstneren David Drayton (spillet af Thomas Jane) og hans søn (Nathan Gamble), hans bitre nabo Brant (Andre Braugher), skolelæren Amanda (Laurie Holden), den religiøse Mrs. Carmody (Marcia Gay Harden) og tre soldater på orlov. Den trykkende uvished tager hårdt på de indespærrede beboere og restløsheden spreder sig hurtigt. Nogle få trodser tågen og bevæger sig ud i det ukendte, men det viser sig hurtigt at dette ikke er nogen almindelig tåge og at noget fremmed ligger på lur. Beboerne må nu kæmpe for at overleve det ukendte men samtidig være på vagt hvad den spredende frygt kan gøre ved de folk omkring dem.

The Mist er en hyldest til de klassiske creature features fra 40erne og 50erne. Den dertil passende sort/hvide visuelle side er både stemningsfuld og utrolig stærk. Det virker ganske enkelt fremragende og jeg ville ønske at flere moderne film ville gøre brug af de monokrome billeder som et kunstnerisk valg. Det blev blandt andet brugt med stor succes i Luc Bessons Angel-A, Jim Jarmuschs Coffee & Cigarettes og Coen brødrenes The Man who wasn’t There. Det er ikke en mangel på farver, men en effektiv tilføjelse af tone.

Gruen er krybende og spændingen bygges grundigt op. Filmens computereffekter, som var et af mine store problemer da jeg så filmen første gang, virker meget bedre i sort/hvid og passer godt ind i filmens stil. Jeg vil selvfølgelig stadig ønske at de havde benyttet sig mere af praktiske effekter, men sådan har jeg det med de fleste film og det er ikke længere en hæmsko for The Mist. De ukendte væsner er, når man endelig ser dem, kreative, faretruende og ganske flot lavet.

Det er dog ikke monstrene som er det vigtige, men derimod karakterne. Det brogede persongalleri er fyldt med interessante og veludviklede karakterer. Det ville selvfølgelig ikke betyde meget, hvis skuespillerne ikke var klar på opgaven, men heldigvis sætter hele castet deres bedste fod forrest. Mit største problem, den første gang, var den religiøse og jævnt sindssyge Mrs. Carmody, spillet af Marcia Gay Harden. Jeg hadede hende som pesten. Denne holdning er vendt 180 grader. Jeg hader hende stadig, men det er nu til filmens fordel. Hun er dog ikke den eneste som spiller fremragende, der er også godt spil fra Thomas Jane, Andre Braugher, Toby Jones og den evigt pålidelige karakterskuespiller William Sadler.

Filmens slutning, som var det eneste jeg kunne lide den første gang, var noget af det bedste og mest overraskende i mands minde. Det er den stadig, selvom at jeg ved hvad der kommer, så er det et utrolig stærkt og følelsesmæssigt udmattende punktum for en fantastisk film.

Så der har du det, jeg tog fejl og er lykkelig for det. Alle tager fejl en gang i mellem, nogen mere end andre, det er vel at mærke derfor at jeg lavede denne artikelserie. Jeg slutter hermed af med den varmeste anbefaling af The Mist, så længe at man sparer farverne på sit fjernsyn og ser den rigtige version.

Fortidens malplacerede karakter på 3/10 bliver nu justeret til:

Instruktør: Frank Darabont  Forfatter: Frank Darabont, Stephen King  Medvirkende: Thomas Jane, Marcia Gay Harden, Lauren Holden, Andre Braugher, Toby Jones, William Sadler, Jeffrey DeMunn, Nathan Gamble, Alexa Davalos, Chris Owen, Sam Witwer og Frances Sternhagen  Udgivelsesår: 2007  Land: USA  Spilletid: 126 min